På cykel langst Jyllands vestkyst

Fra Tønder til Skagen

Kilometerlange sandstrande så langt øjet rækker, vidtstrakte, lyngbevoksede klitter, eventyragtige, romantiske skove, der vækker minder om Ronja Røverdatter, høje, bølgende sandklitter, hvide måger, frit svævende gennem luften. På cykeltur langs den jyske vestkyst oplever man naturen i sin reneste form. Man kan holde hvil i hyggelige byer, tage solbad på stranden og indånde Vesterhavets friske brise.

Denne bog indeholder, hvad man har brug for på en cykeltur langs den jyske vestkyst: præcise kort, pålidelige rutebeskrivelser, talrige kort over byer og områder, henvisninger til kulturelle tilbud og andet af interesse for turister, samt en omfattende oversigt over overnatningsmuligheder. Det eneste, vi ikke kan love, men kun ønske, er godt cykelvejr.

Key map

På cykel langs Jyllands vestkyst

North Sea Cycle Route

I denne bog beskrives Vestkyststien, som løber langs hele den jyske vestkyst. Vestkyststien udgør en del af North Sea Cycle Route, som er den første af i alt tolv cykelruter gennem Europa (EuroVelo). ­Ruten går igennem syv lande – Tyskland, Danmark, Sverige, Norge, Skotland, England og Holland – og har en samlet længde på ca. 6.000 km. Yderligere information om hele ruten samt vigtige adresser i de enkelte lande fås på nedennævnte adresser eller på Internetadressen /www.northsea-cycle.com.

Om ruten

Længde

Ruten langs Jyllands vestkyst fra Tønder til Skagen er i alt 559 km lang. Fortsættelse til Frederikshavn giver yderligere 40 km. Afstikkere og alternative ruter er ikke medregnet.
Vejenes kvalitet og trafikale forhold

På ruten langs Jyllands vestkyst er vejenes kvalitet ret varierende. Ruten veksler mellem asfalterede, stille landeveje og ikke-asfalterede veje gennem skove og langs diger. Derefter igen asfalterede cykelstier og ind imellem lidt ujævne grusveje. Ligeledes skal man på første og tredje del af ruten regne med ind imellem at cykle på lettere trafikerede veje.
I de udstrakte klitområder forekommer der af og til lette stigninger.

Skiltning

Cykelruten langs Jyllands vestkyst svarer til den nationale, danske cykelrute nr. 1. Skiltning med Cykelrute 1 ses på hele ruten fra den tyske grænse ved Rudbøl til Skagen. Fra Tønder til Rudbøl følges den nationale cykelrute nr. 8, og fra Skagen til Frederikshavn den nationale cykelrute nr. 5.

Danmark har en god cykelskiltning, hvor der ud over de nationale ruter nr. 1-15 også vises regionale og lokale ruter, som man på denne tur møder gang på gang. Et overblik over alle ruterne findes på amtslige cykelkort.

Planlægning af turen

Information

Fra Tønder til Esbjerg 108,5 km

På første del af ruten langs Jyllands vestkyst strækker diger sig som grønne bånd gennem flade, rolige enge. På digerne græsser hvide fåreflokke dekorativt mod den grønne og blå baggrund. De smukke, fremskudte øer Rømø, Mandø og Fanø indbyder til afslappende ophold undervejs. Historiske småbyer og ikke mindst Ribe giver et godt indblik i dansk kultur.

Cykelruten varierer smukt mellem stille biveje, grusveje langs diger og asfalterede cykelstier. Kun ved starten mellem Tønder og Ballum går ruten af og til på lettere trafikeret landevej. Den sommetider stærkt trafikerede vej over dæmningen til Rømø er forsynet med en cykelstribe.

Fra Esbjerg til Thyborøn 176,5 km

Nord for Esbjerg ændrer landskabet sig. Vidtstrakte skove ligger bag kysten og gør hvad de kan for at stoppe sandet på dets vej ind i landet. Ved kysten nord for Esbjerg begynder sandstrandene, der først ender på Danmarks nordspids, Skagen. På vejen mod nord ligger den høje sandklit, Blåbjerg, man møder et vikingemuseum og når frem til Holmsland Klit – den smalle landtange mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet, til den hyggelige by, Ringkøbing, til fyrtårne og sågar til stejle klinter, der rager højt op over havet.

Cykelruten har på dette andet afsnit af turen en del ikke-asfalterede cykel- og digeveje, der som regel er gode at cykle på, samt grusveje, der ind imellem er lidt ujævne. Desuden kører man på rolige småveje eller asfalterede cykelstier, og kun ét sted er der en kort vejstrækning med nogen trafik. Et lidt bakket klitområde byder på et par lette stigninger undervejs.

Fra Thyborøn til Blokhus 167,5 km

Landskabet på denne del af ruten er fortsat præget af fortryllende skove og udstrakte, bølgende klitter, der går helt ned til stranden.

Tag et afslappende hvil ved stranden, oplev et stykke af det 20. århundredes historie langs Atlantvolden, bliv fortryllet af charmerende små fiskerbyer, udforsk geologien ved Bulbjerg og besøg Hanstholm samt de utallige kirker på ruten.
Også på denne del af turen langs vestkysten skifter ruten hele tiden mellem rolige, asfalterede biveje, små skovveje og grusveje. Nogle strækninger er lettere trafikerede, og der forekommer lettere stigninger undervejs.

Fra Blokhus til Skagen 106,5 km

Denne fjerde og sidste del af cykelruten langs Jyllands vestkyst er helt igennem præget af sand. Her bruges sandstranden som landevej, her står et fyrtårn næsten begravet i sand, og her fortsætter den 40 meter høje klit, Råbjerg Mile, sin vandring.

Et helt specielt område på ruten er det idylliske Skagen med havnen og naturligvis også oplevelsen af at stå på Danmarks nordligste punkt.
Cykelruten er fortsat en blanding af asfalterede veje, cykelstier, skovveje og grusveje, selvom der i sammenligning med de foregående dele af ruten er relativt mange asfalterede strækninger.
15 kilometers cykeltur direkte på stranden giver en spændende afveksling. Man kan næsten helt undgå trafikerede veje. Landskabet er igen fladt, og der er kun få steder med lette stigninger.

 

Klitmøller, Hanstholm Turistbureau Hanstholm; , Hanstholm Turistbureau Hanstholm, , Hanstholm Turistbureau Hanstholm, , Hanstholm Turistbureau Bovbjerg, Lenvig Turistbureau Bovbjerg, Lenvig Turistbureau Ribe, Ribe Turistbureau Vigo, B. Albrecht Lild, , Hanstholm Turistbureau