I den danske domkirkeby Viborg begynder din cykelferie på Hærvejen som er den ældste landevej i Nord- og Mellemeuropa. Fra den dansk-tyske grænse går det videre til Wedel på Oksevejen (Ochsenweg), som ruten kaldes i Tyskland – og hvis du vil, kan du fortsætte på Elbe-Radweg til hansestaden Hamburg. Begge cykelruter følger den centrale hovedvej, som handlende i oksekærrer, studedrivere med deres dyr, fromme pilgrimme og hæren i ufredstider brugte som deres naturlige marchvej i Middelalderen for at komme til Mellemeuropa. På den ca. 540 kilometer lange rute kan du opleve en afvekslende blanding af enestående natur, mindesmærker, historiske steder, interessante byer og attraktioner.
Præcise kort, pålidelige rutebeskrivelser, talrige kort over byer og områder, henvisninger til kulturelle tilbud i regionen og en omfangsrig overnatningsoversigt – i denne bog finder du alt, hvad du har brug for på Hærvejscykelturen – undtagen godt cykelvejr, det kan vi kun ønske dig og dine ledsagere.
For yderligere information kan du klikke ind på: www.haervej.dk
Begge cykelruter, Hærvejen og Oksevejen, følger i sporene af den centrale vej, som formodentlig allerede siden stenalderen, men senest i bronzealderen forbandt Nordeuropa med Mellemeuropa. Ruten løb fra nord fra den såkaldte cimbriske halvø (Jylland og Schleswig-Holstein) – opkaldt efter en germansk folkestamme, som bosatte sig i det nuværende Jylland – på den smalle korridor over Jyllands højderyg og gennem Geest og marsklandskabet til Elben ved Wedel. Mange rejsende benyttede denne vej, herunder pilgrimme, fyrster, tiggere, håndværkere, handlende og studedrivere med deres okser samt konger med deres hære. Ligeså forskellige som de rejsende, ligeså mange forskellige navne har ruten: Pilgrimsvejen, Kongevejen, Sachsenweg eller ganske enkelt landevejen. I dag er den gamle landevej kendt under to navne, som i Danmark er Hærvejen og i Tyskland Ochsenweg (Oksevejen).
Med hensyn til Hærvejen/Oksevejen må man ikke forestille sig, at vejen forløb gennemgående i sit eget spor fra by til by. Vejen bestod i højere grad af et fletværk af parallelle landeveje. Allerede før Kristi fødsel blev vejenes forløb tilpasset områdets landskabsmæssige betingelser, og på den måde opstod vejen på den lettest passerbare strækning. Fra Hærvejens begyndelse i Viborg går ruten på vandskellet på den jyske højederyg mellem Nordsøen og Kattegat mod syd. Men fra Kongeåen bliver strækningen langt mere flad, da ruten løber gennem et morænelandskab over Aabenraa, Flensburg og Schleswig til Rendsburg ved Eideren. Syd for Eideren forgrener cykelruten sig i flere spor, som igen møder hinanden ved Elben.
Betegnelsen Oksevejen fremhæver rutens handelsmæssige historie. Rutens særlige betydning som handelsvej opnåede Oksevejen fra midten af den 14. århundrede med store oksebesætninger. Med opståelsen af de mellemeuropæiske handelsbyer steg efterspørgslen støt efter kød, som slet ikke kunne dækkes af den regionale produktion. På denne måde opstod en livlig dyrehandel frem for alt i Danmark, hovedsageligt med okser, men også gæs, svin, heste, geder og får. Oksebesætningerne fra Viborg til den frodige holstenske og frisiske Elbmarsk begyndte som regel om foråret. En flok bestod i gennemsnit af 40 til 50 kvæg, som blev ledsaget af flere drivere og foderskaffere. Foderskafferne rejste forud for oksebesætningen for at sørge for overnatning og foder til dyrene og de ledsagende oksedrivere.
I oksehandlens blomstringstid i det 16. århundrede blev der indenfor
6 uger optalt ca. 50.000 okser. De store flokke undgik de større byer
på grund af den store larm og megen snavs, som de forårsagede, og
søgte deres veje gennem mindre beboede områder. Således opstod
midt i ingenmandsland de såkaldte hærvejskroer og værtshuse,
ligesom vandingstrug, hvori mennesker og dyr kunne forsørge sig. Målet
for besætningen var Wedel ved Elben, som var det betydeligste oksemarked
på den tid og havde en af de to vigtigste færger ved den nedre Elben,
som også transporterede dyr.
Efter ankomst til Wedel – efter ca. 10 – 14 dage – var alle
dyrene meget afmagrede af den anstrengende rejse og måtte derfor fedes
op på de frodige markenge, inden de i efteråret kunne handles med
fortjeneste på de vigtigste oksemarkeder i Wedel, Itzehoe, Bad Bramstedt
og Hamburg og derfra kunne gå videre på deres sidste rejse til de
tyske slagtere, eller videre til Holland og Frankrig. Handlende og oksedrivere
rejste derefter med godt fyldte pengepunge eller en stor varekurv (oftest med
bl.a. kobber, glas, tin, våben)tilbage til deres danske hjemstavn.
Med de store krige i det 17. århundrede aftog oksehandlen gradvist og
nåede derefter aldrig mere omfanget i det 16. århundrede. Det at
drive okser fandtes alligevel indtil det 19. århundrede. Da jernbanerne
begyndte at komme frem overtag denne transportform fragten af kvæg og
afsluttede dermed Oksekaravanernes lange historie på Oksevejen.
Betegnelsen Hærvejen derimod fremhæver strækningens militære
historie. Betegnelsen Hærvejen kan følges tilbage til år
1241. I Jyske Lov blev landevejen betegnet som Kongens Hærstræde
og på gamle landkort finder man ordet »Hærvejen” indskrevet,
som endnu i dag er den mest brugte danske betegnelse om ruten.
Hærvejen tjente derfor som op- og tilbagetog for danske, svenske og tyske
arméer. De første krigeriske opstandelser er beskrevet i det 10.
århundrede, men især de tre store krige i det 17. århundrede
ramte Jylland hårdt (kejserkrigen, svensk-danske krig og dansk-svenske
krig) og naturligvis de dansk-tyske krigshændelser om Schleswig og Holstein
i det 19. århundrede.
Det ældste imponerende bygningsmæssige eksempel på krigshistorien
på den cimbriske halvø er Dannevirke på Schleswiger Landenge,
som blev benyttet fra det 7. til det 13. århundrede, Et 7 kilometer
langt forsvarsværk, som skulle beskytte det danske rige mod angreb fra
syd over Hærvejen. Men også museer og mindesmærker –
hovedsageligt på den holstenske del af ruten (Idstedt, Oeversee) viser
de lidelser, som vejen også bragte.
Udover krigenes grusomheder byder Hærvejen på underfundige historier,
som f.eks. Hohenlockstedts minde om befrielsen af Finland i starten af det 20.
århundredes i form af Hohenlockstedts “Museum til visning af Hohenlockstedts
lokalhistorie og den kongelige preussiske jægerbataillon 27 – den
finske jæger«, som fortæller om detaljerne med stort og kærligt
engagement.
Hærvejen og Oksevejen byder altså på den sjældne mulighed at begive sig på vej gennem den danske og tyske historie, og dermed få viden på cykelturen om den kulturhistoriske og politiske udvikling i Danmark og Nordtyskland. Talrige genopdagede byer fra forskellige århundreder og historieprægede steder forbindes af cykelruten og markeres i Tyskland af de såkaldte Ochsenweg –Hörnern (Oksevejshorn).
Begge cykelruter orienterer sig efter landevejens oprindelige forløb, men går kun meget få steder langs vejens historiske spor, som der i Schleswig-Holstein kun er bevaret 10% af. Netop i Tyskland har man ved skiltningen taget hensyn til det opdelte forløb af Hærvejen og Oksevejen. Derfor er der ved Flensburg, Schleswig og Rendsburg både skiltet en øst- og veststrækning – de to første er beskrevet i afsnit 3, den sidste i afsnit 4 & 5. Denne guidebog om Hærvejen og Oksevejen begynder med Hærvejen i Viborg og slutter med Oksevejen i Wedel ved Elben. Guidebogens sidste afsnit er dedikeret til alle utrættelige rejsende, som efter mere end 500 kilometer endnu ikke har tabt modet, og som stadig føler friheden til at cykle videre til Hamburg, for der at begive sig på hjemrejsen efter en spændende cykelferie.
Længden af Hærvejen og Oksevejen fra Viborg til Hamburg er 543 km, uanset hvilken af de to varianter af Oksevejen du vælger fra Rendsburg til Wedel. Udflugter, alternative strækninger samt de i Tyskland skiltede afstikkere er ikke indberegnet.
Vejkvaliteten i Danmark og Tyskland er overvejende god til meget god. Oftest
cykler du på asfalterede cykelstier ved siden af vejene, dels anlagte
cykelstier og biveje, og meget sjældent på skov- og markveje med
grusbelægning. Fra Rendsburg cykler du i højere grad på landeveje
med belægning af beton, hvor der også vil være en vis tung
trafik.
Både Hærvejen og Oksevejen forløber på rolige gader
og veje ligesom på parallelle cykelstier. Dog er der på Oksevejen
en større tæthed i trafikken på indfaldsvejene til de større
byer som Flensburg, Schleswig, Rendsburg, Itzehoe, Neumünster og Hamburg.
Farlige vejkryds undgås i Danmark så vidt muligt gennem tunneller
for cyklister samt cykel- og gangbroer. I Tyskland venter man blot lidt længere
ved de trafiktætte vejkryds, hvis der ikke er noget lyskryds – det
sker heldigvis sjældent, men er dog ikke nogen fornøjelse for rejsende
med børn.
Flere trafikerede vejafsnit uden omveje findes der på den danske side
efter Løgager og Vejen ligesom ved Gejlå. Du kan se mere om de
trafikale forhold og farlige steder på kortene i denne guidebog.
Både Hærvejen og Oksevejen er skiltet gennemgående i begge
retninger. Skiltningen i henholdsvis Danmark og Tyskland er ligeså forskellige
som rutens navn i de to lande.
På den danske strækning er Hærvejen skiltet med blå
cykelskilte med hvid tekst (»Hærvejen«). Hærvejen følger
nationalrute 3. I Tyskland bruges et retvinklet hvidt skilt med grøn
kant og omrids af den cimbriske halvø.
Til begge skiltetyper hører der retningsvejvisere og/eller steds- og
afstandsangivelser.
Internationalt landekode til Danmark: 0045,
Internationalt landekode til Tyskland: 0049.
Gebietsgemeinschaft “Grünes Binnenland“ e.V., Stapelholmer Weg 13, D-24963 Tarp, 0049/04638/898404, Fax 898405, info@tourismus-nord.de, www.tourismus-nord.de
Region Sydøst- og Sønderjyllands Turismeudviklingsselskab (RST), Vestre Engvej 21, DK-7100 Vejle, 0045/75835999, Fax: 75726499, info@sydjylland.com, www.haervej.dk
Du starter din cykeltur på Hærvejen i Viborg. Indtil
Vejle, byen ved fjorden med maritim atmosfære, går det gennem vidunderlige,
afsvekslende bakkede skov- og hedelandskaber. Hærvejsstene, gravhøje
og gamle borgruiner nær Hald Hovedgaard ligger tæt opad Hærvejen
og formidler et uddrag af kulturhistorien langs den gamle landevej. De mest
populære seværdigheder er Løveparken Givskud Zoo og landsbyen
Jelling, hvor der venter dig et enestående stykke danmarkshistorie.
Du kører overvejende på asfalterede cykelveje, der ligger langt
væk fra trafikerede strækninger samt på asfalterede sideveje
og grusveje i skove og på heder, der er gode at cykle på.
Dog kører du knap en halv kilometer på en stærkt trafikeret vej. Der findes enkelte lettere stigninger samt to stejlere bakker: syd for Funder Kirkeby ned til Funder Å og syd for Jelling ned til Fårup Sø.
Også på den sidste strækning af Hærvejen i Danmark vil du opleve flere historisk interessante ting. F.eks. Landstinget nær Bolderslev og de tre ældste, originaltro rekonstruerede stenbroer mellem Vojens og Padborg. Der er gode muligheder for flere afstikkere til f.eks. Legoland, til den gamle købmandsgaard i Bindeballe og til den charmerende havne- og handelsby Aabenraa, hvor du kan holde pause og komme til kræfter igen med ægte dansk smørrebrød. Hærvejen ender i den danske grænseby Padborg, hvorfra det går videre på Oksevejen i Tyskland.
Du cykler overvejende på rolige sideveje og asfalterede cykelstier, dels afsides fra vejen, dels ved siden af vejen. Der er dog et 3 kilometer langt stykke på en trafikeret vej. Udover afstikkeren til Aabenraa er der kun lettere stigninger.
Lige efter Padborg forlader du Danmark og cykler nu videre på Oksevejen (Ochsenweg) i Tyskland. På denne strækning indbyder tre af de smukkeste byer i Schleswig-Holstein til ophold, hvor nærheden til Østersøen er let at få øje på: Flensburg ved fjorden, Schleswig ved Schlien og Rendsburg ved Eideren. Især i sidstnævnte by by ved Nord-Ostsee-Kanalen med de hushøje fragtskibe. Historiske highlights er vikingemuseet Haithabu (Hedeby), Dannevirke og det dertil hørende museum ligesom Arnkielpark i Munkwolstrup. De
mest interessante landskaber er afstikkerne fra Oksevejen til
naturbeskyttelsesområderne Treßsee og Sorgwohld.
Du cykler overvejende på rolige, asfalterede sideveje og cykelstier langs
vejene. Stigninger findes der især ved Flensburg Fjord og mellem Idstedt
og Schleswig.
I Rendsburg cykler du gennem en fodgængertunnel til den anden side af Nord-Ostsee-Kanalen, og snart herefter fornemmer du ikke længere byens larm og trængsel. Oksevejens vestvariant fører dig over Hohenwestedt til Itzehoe gennem mindre landsbyer, skove og det grønne marskland. Interessante afstikkere til Oksevejen fører på geologiske stier til kalkgrave ved Lägerfeld og naturbeskyttelsesområdet Liether Kalkgrube ligesom til det tidligere oksemarked i Horst. Oksevejens endestation er byen Wedel, hvor det største marked i middelalderen fandt sted. Rolandstatuen, som tegn på markedsrettighederne, erindrer også i dag om denne tid.
Oksevejen forløber nu i højere grad på mere trafikerede veje, hvor der ofte er brugt flisebelægninger, på grusbelagte skov- og engveje ligesom på rolige biveje. Der findes ingen nævneværdige stigninger.
Oksevejens østvariant fører dig forbi børnekunstnerstien i Bokel og skulpturparken i Nortorf til byen Neumünster. Den fjerdestørste by i Schleswig-Holstein forlader du på den idylliske cykelrute langs floden Schwale og går så over Bad Bramstedt til Uetersen, hvor der venter dig et besøg i møllecaféen Langes Tannen med lækker kage og god kaffe. På begge afstikkere cykler du gennem landskabet i landbeskyttelsesområdet Wildes Moor, og du kan tage på en udflugt til Rantzau Slot i Barmstedt. Oksevejens endestation er byen Wedel, hvor der blev afholdt det største oksemarked i middelalderen langs Oksevejen.
Du cykler på rolige, delvist afsides beliggende biveje, i bebyggede områder på cykelstier parallelt langs med vejen. Overfladerne er hovedsageligt asfalterede, af og til belagt med betonfliser. Også på dette afsnit findes der ingen nævneværdige stigninger.
I det sidste afsnit er Elbe-Radweg mellem Wedel og Hamburg beskrevet. Nærheden til Nordsøen kan allerede ses, luften dufter af salt, og på Elben sejler store containerskibe med deres varer til hele verden. Du cykler hele tiden på Elbens højre bred på de sidste kilometer af din cykelferie gennem den fornemme forstad Blankenese, gør et stop ved museumshavnen Oevelgönne eller ved den berømte landgangsbro for at se på de nænsomt restaurerede, sejldygtige gamle træskibe og tag på en sejlrundfart gennem Hamburg Havn. Et besøg i den gamle og nye bydel runder din cykeltur af i byen.
Du cykler næsten udelukkende på cykelstier, specielt
idyllisk langs Elben, og delvist på rolige sideveje. Kun efter museumshavnen
Oevelgönne cykler du nogle få hundrede meter på en stærkt
trafikeret vej.